Byg en stenovn

 

Hvad går aktiviteten ud på:

Vær med til at lave en stenovn fra bunden. En god stenovn er perfekt til pizza, brød og alle mulige retter som kan tilberedes i et ildfast fad.

En stenovn vil kunne stå på Ovstrup Spejdercenter mange år frem over, og give mange spejdere mulighed for at tilberede deres mad på bedste vis.

Det er fedt at lave projekter sammen, at lære et håndværk at kende, at overvinde udfordringer, og til sidst nyde og beundre det værk man har skabt sammen. Det er meningen med at bygge en stenovn.

Hvem kan være med:

Alle seniorspejdere og rovere må deltage.

Hvor lang tid tager aktiviteten:

Aktiviteten tager mindst 48 timer, det er dog ikke konstant arbejde. Det meste af tiden vil gå med at de forskellige processer skal tørre og hærde.

Vi tænker det som et projekt man går til og fra hele ugen, men det er meningen at stenovnen bliver færdig og afprøvet sidst på lejren.

Særlige ting man skal være opmærksom på:

Alle materialer bliver stillet til rådighed.

Lokationen til stenovnen er forudbestemt.

De der kaster sig over projektet, skal være indstillet på at være med hele vejen.